I denne weekend skulle vi bare være på campus.
Om fredagen stod den på international fest hos José og Simón (Argentina og Frankrig) inden vi skulle til Serenades – en opvisning hvor Sororities og Fraternities optræder for de andre studerende med en dans, de har øvet sig på i noget, der føles som evigheder (vi ved dette, fordi Simone fra Sydafrika er med i et Sorority, og vi har ikke set skyggen af hende i lang tid, fordi de har haft så travlt med at øve til dette show) – og det var da også ganske underholdende - især Fraternity-drengene, som var noget mere løsslupne end tøserne. Efter showet - som foregik til midnat, hvilket ikke efterlader mulighederne mange, da alt lukker kl. 2 - var der lidt problemer med at finde ud af, hvad vi så skulle finde på. Nogle ville nok mene, at vi burde være gået i seng, men vi følte dog selv at vi sagtens kunne holde den kørende lidt endnu, hvilket resulterede i at Helle crashede i Maartens seng (han var der dog ikke selv) og Mette endte med at sove på et dejligt varmt badeværelses gulv i José og Simón's hus…. Uppsa!!
Lørdag var mest en slapper dag. Der var ikke så meget energi tilbage, så vi fik ikke lavet de store planer. Mette tog den simple udvej med pizza og film, hvorimod Helle var lidt mere social og tog på sushi restaurant. Her mødte hun en totalt smadret kinesisk tjener, som virkelig satte prikken over i'et på en ellers lidt kedelig lørdag aften. Hun var simpelthen det mest absurd høflige menneske uden et gram situationsfornemmelse, hvilket medførte mange umotiverede grineflip under middagen. Efter filmen måtte Helle give efter for træthed og tog tilbage til Mette og Aleksi for at slutte aftenen af med en film. :)
Happy Faces
Det her er så glade Willamette gør os :)
mandag den 16. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar