Så er det vist tid til endnu en opdatering! Det er svært at finde tid, kan I tro...
Vores liv som "amerikanske" studerende er virkelig begyndt nu. Aalborg Universitet bliver en dans på roser, når vi vender tilbage fra Willamette.
Studiemæssigt minder intet om det, vi er vant til i Danmark. Her tæller alt i den endelig karakter: fremmøde, deltagelse i undervisningen, quizzer til læsematerialet, afleveringsopgaver, you name it... Så man skal virkelig være på dupperne og sørge for at være velforberedt!
Vi er flyttet igen (!) - denne gang heldigvis kun 3 døre ned af gangen til et værelse fuldstændigt identisk med det vi boede i før :) Selvom det var lidt irriterende at skulle flytte (fordi vi tilsyneladende ikke må dele balkon med drenge!?), har vi opdaget at det har bragt flere gode ting med sig: damerne i Housing har SÅ dårlig samvittighed, at vi får chokolade af dem, vi er meget tættere på toilettet, vi har ikke længere de larmende hormonbomber Tim og Taylor som naboer (vi har døbt dem Den Lille og Den Store, så de ikke skulle høre vi snakkede om dem :D), Helles madras er bedre og Mettes stol og håndklædebøjle er ikke i stykker. Så alt er godt!
Vi har ikke integreret os så meget med amerikanerne endnu - det kommer vel lige så stille og roligt som vi lærer dem at kende. Vi hænger mest ud med de internationale - fantastiske, sjove mennesker allesammen! Og så har vi "opdaget" de internationale studerende som også var her sidste semester og som først tager hjem, når vi gør, så vi er blevet en STOR gruppe internationale nu! Det er en virkelig multikulturelt med folk fra alt fra Equador til Finland til Frankrig til Sydafrika til Danmark osv!
Vi har også været til vores første off-campus fester! Det var en meget mærkelig oplevelse - amerikansk festkultur minder ikke specielt meget om dansk, måske også fordi de ikke tager videre på diskoteker osv... Herovre lukker næsten alt nemlig kl. 2... Den fest vi tog til fredag var tilsyneladende unormal, fordi politiet IKKE kom, første fest lørdag (som foregik på campus) blev lukket af Universitets sikkerhedspersonale, fordi vi var for mange og larmede for meget, anden fest lørdag (off-campus) blev stoppet fordi en nabo ringede til politiet - mærkeligt.. Det er åbenbart meget almindeligt herovre, at festerne stopper meget pludseligt!
Vi elsker stadig USA på trods af alle de små særheder vi opdager hver eneste dag! Det er så fedt at være her, og de 4 måneder kommer til at flyve afsted! I hører snart fra os igen...
xxx
(det amerikanske udtryk for "kys og knus")
Happy Faces
Det her er så glade Willamette gør os :)
torsdag den 29. januar 2009
mandag den 19. januar 2009
Willamette so far...
Så har vi haft vores første undervisningsdag, og det var skønt at komme igang og prøve at se hvordan det hele foregår når der rigtig er liv på campus....
- men for at starte hvor vi sluttede i sidste indlæg, har vi nu fået vores rigtige værelse i Kaneko Commons, og det er helt fantastisk (I kan se udsigten fra vores balkon på billedet her på bloggen :D) Værelset er dejlig stort og vi har nu mødt nogle af folkene på gangen, der, trods deres unge alder (18), virker til at være rigtig søde..!
Weekenden har vi brugt sammen med de nye studerende, både de amerikanske og de internationale, på at få styr på campus og Salem by, samt lavet en masse sociale aktiviteter sammen (og det skal lige nævnes at Helle slet ikke er så ringe til at bowle endda)...
Det har været en god men hård weekend...
Søndag begyndte folk så for alvor at komme tilbage fra ferie, og alle de steder vi var vant til at se lukkede døre, tomme fortove og mørke vinduer begyndte der nu at være liv. Og kl. 3 i nat fandt vi så også ud af at de to fyre, der bor ved siden af os, var kommet hjem, da vi vågnede ved at to åbenbart meget fulde teenagere kom hjem og ikke ligefrem holdt lydniveauet nede - men det er nok en af de ting der hører med til campus-livet :)
Men nu ikke mere nyt her fra. Vi nyder livet her på Willamette og glæder os til at opleve mere af det vilde campus-liv... :D

torsdag den 15. januar 2009
Willamette Dammit
Så kom dagen - d. 15. januar... Vi og 4 andre udenlandske studerende ankom til Willamette i dag omkring kl. 14. En fra Sydafrika (som vi allerede mødte igår), en fra Italien og to fra Marokko - og senere i aften kommer en fra Sverige, to fra Holland og en fra Wales. Og det er vist det :) Så det er en lille, men meget blandet flok af udenlandske studerende... Og alle vi har mødt indtil videre er søde og meget åbne!
Vi har ikke set så meget af universitetet i dagslys endnu, men det vi har set er utrolig smukt og hyggeligt - vi føler os allerede fint hjemme :)
Vi har 2 "tutorere" Andrew og Jasmine som hjælper os med alt mellem himmel og jord, så vi er aldrig overladt til os selv. De har fuldstændigt styr på os!
Det eneste lille problem i dag er, at vi er blevet indlogeret i et "guest room" i et dorm der hedder Doney Hall - egentlig skal vi bo i det dorm der hedder Kaneko Commons, men der var nogen der boede på vores værelse, så de skal lige have smidt vedkommende ud og have gjort rent - vi håber på at kunne flytte ind i morgen :) Lige nu kan vi jo ikke rigtigt pakke ud, og det glæder vi os meget til, vi kan komme til!
Vi vender tilbage med masser af billeder af det smukke campus og historier fra vores første dage snarest :)

onsdag den 14. januar 2009
Så kom vi frem til Portland :)
Efter en 13. januar, der varede lige omkring 33 timer, er det nu blevet d. 14. januar!
Vi havde en fin tur herover med et par forhindringer - et forsinket fly fra Kastrup, et misset fly i Seattle og en manglende kuffert i Portland. Men nu er alt i orden (bortset fra en lille smule jetlag) og vi ligger i vores enorme king-size seng på hotellet og venter spændt på, at vi skal mødes med Simone fra Sydafrika, som også skal gå på Willamette.
Dagen i dag skal gå med sight seeing i Portland - vi skal jo allerede tilbage i lufthavnen i morgen, hvor vi bliver hentet af folkene fra Willamette - og så kommer det for alvor til at gå løs :)
Vi glæder os helt vildt - det er SÅ FEDT at være i USA. Alle mennesker er fantastisk imødekommende og hjælpsomme - og det er bare efter én dag... Tænk hvor fantastisk det stadig kan nå at blive!

mandag den 12. januar 2009
Afgang...
Så er denne blog vist på plads, og I kan nu følge vores tur i USA...

Vi har endnu ikke forladt de trygge omgivelser i Danmark, men er ved at glæde os rigtig meget til at komme afsted..
Vi håber at kunne holde jer allesammen opdaterede herinde med både indlæg og billeder..
Abonner på:
Opslag (Atom)