Happy Faces

Happy Faces
Det her er så glade Willamette gør os :)

tirsdag den 31. marts 2009

Spring break :D

Så kom tiden endelig hvor vi skulle afsted på spring break - hold fast det virker som om vi har ventet på det en evighed!!

Redwood National Forest

Fredag eftermiddag kl 13 (efter en hurtig psykologieksamen for vores vedkommende) var vi alle pakket og klar til afgang. Vores første stop på vejen var Redwood National Forest, som ligger i den nordligste del af Californien. Vi havde bestemt os for at tage kystvejen ned til San Francisco. Den er næsten dobbelt så lang som motorvejen, men til gengæld skulle den være rigtig smuk. Og dét var den :)

Vejret var ikke helt i top, men humøret var højt - alle var vist bare glade for at komme væk fra Salem og endelig være på vej ud på nye eventyr... :)

Vi ankom til vores snuskede motel i Crescent City (lige i begyndelsen af Redwood området) ved 21 tiden om aftenen - og så skulle vi jo lige fejre vores første aften i Spring Break med lidt comedy på flimmeren, et par discount øl og et slag ølspil ;) - det er vel spring break...!

Så gik turen mod de enorme træer. Først kørte vi uheldigvis forbi dem (hvilket i teorien burde være umuligt, fordi de er så enorme, men alt kan lykkes for os), så vendte vi om, kørte 10 mil tilbage og fandt en af national parkerne. Efter en lang gåtur og MANGE billeder var vi klar til at sætte kursen mod en attraktion, som Helle virkelig havde solgt godt: DET ENORME TRÆ HVOR LASTBILER KAN KØRE IGENNEM!!! Dam dam damdam! Vi ledte efter træet i 3 timer, kom på mange afveje, måtte spørge sure damer og endelig, endelig fandt vi skiltet der skulle føre os til...en billetluge, hvor man skulle betale 2 dollars per person for overhovedet at få lov til at se træet! Vi lod billet være billet og pungede ud med 10 dollars (vi fik grupperabat på 2 dollars ;)) - og så kom det vildeste antiklimaks nogensinde. Der kunne overhovedet ikke køre lastbiler gennem træet, vores bil kom med nød og næppe igennem! Og det var det træ vi havde ledt efter i 3 timer... Heldigvis havde vi meget sjov med det på resten af turen :) Forresten mødte vi to danskere da vi kom sikkert ud på den anden side af det enorme træ - det var lidt sjovt! Især fordi Mette snakkede engelsk med dem i lang tid, før det fik op for hende, at alle var danskere.

San Francisco
Og så var det tid til San Francisco! Til alles begejstring kørte vi over Golden Gate på vej ind i byen, og derfra ledte vores tro følgesvend Madeline (vores GPS) os trygt og sikkert til vores hotel. Efter kinesisk mad på hotelværelset og et par øl vandrede vi ud i San Franciscos natteliv og havde en vild nat i byen på en klub med dansende piger i neon på scenen, dance musik og et væld af mennesker. Mette tog aftenen et skridt videre og endte sammen med Simone på en vandpipebar og til en undergrundsfest og kom hjem kl. 7.30 - 3 ½ time før hun skulle op igen ;)

Søndag mogen var alle MEGET trætte, så vi endte med at spise morgenmad fra kl. 12 til 15 på Mel's Diner, hvor vi samlede kræfter til lidt sightseeing! OG fik balloner, hvilket straks hjalp på vores tilstand :) Det blev til Cornelian Room (en meget høj bygning med en bar på toppen, hvor man har udsigt over hele SF), Fisherman's Wharf (mums, krabbe :)) og Pier 39. Vi spiste middag på Fisherman's Wharf og kørte så den ca. ½ time lange tur til Jons mors hus i Woodside.

Det var lidt af en oplevelse at bo hos Jons, efter europæisk standard, MEGET store og dyre hus. Men det var sjovt at prøve, og vi kom og gik som vi ville og følte luksuslivet på tæt hold.

Mens vi var i SF fik vi også set (og gået på) Golden Gate Bridge, Lombard Street, Golden Gate Park, Haight Ashbury kvarteret, Full House (serien Hænderne Fulde) husene, China Town (bedste sushi til dato!!), Washington Square, Coit Tower, Ferry Market, Cable Cars, og solnedgangen fra havnen. Alt i alt et par meget produktive, solsinsrige og fantastiske dage i SF.

Da vi kørte fra SF onsdag blev vi enige om, at køre en halv time sydpå til Santa Cruz - så kunne vi sige, vi havde været der også ;) Santa Cruz er stort set en strand og en strandpromenade, og der var ikke så varmt, så vi sad bare på stranden i en halv times tid, og så var vi på farten igen.

Lake Tahoe
Vi kom til Salita og Noams (Simones forældres venner) hus i Lake Tahoe omkring kl. 19 onsdag aften, og der ventede os et væld af meget positive oplevelser. Et enormt luksuriøst hus, RIGTIGE dyner, hjemmelavede måltider morgen, middag, aften, jacuzzi til fri afbenyttelse, uanede mængder af vin, magaritaer og dyr whiskey, en Nintendo Wii, skitøj til alle OG en personlig skiguide i Sqauw Valley. Det var simpelthen fantastisk! Især at få lov til at prøve at stå på ski i Sqauw Valley - Europa go home! En ekstra bonus var, at der foregik en freestyle champion skikonkurrence mens vi var der - de der vandt konkurrencen var dem der gik videre til Olympiaden!! Så vi fik set nogle seriøse skiløbere live :) Den lille hage ved at se konkurrences live var, at vi sad på et bjerg, meget højt oppe, midt i sneen og svedte, fordi solen var så skarp. Og hvad gør man så? Smører sig ind i solcreme? Beholder sit tøj på? Sørger for at have en hat med? Nej nej, man tænker da: hey, her er muligheden for at få en tan og ender med at være så solskoldet, at man stadig nu kan hive store stykker branket hud af sine ører, hals og bryst! Og forresten ligne en idiot, for hele ens krop er kridhvid med undtagelse af knaldrøde underarme, halsudskæring, hals, ansigt og ører!

Under middagen fredag aften nævnte Noam lige, at det var en skam, at vi skulle så tidligt afsted lørdag morgen, for ellers kunne vi da have taget en tur i hans fly (HANS FLY) for at få et bedre indtryk af området. SUK, det gad vi godt have været med til :( Men afsted måtte vi, selvom det var med tunge sind vi satte os ind i bilen lørdag morgen kl. 8 og påbegyndte den 10 timer lange køretur hjem!

For alle andre end Mette (som jo kom hjem til en ventende og meget solbrændt Aleksi) var det noget af et antiklimaks at trille ind i Salem... Men nu er hverdagen igang igen, og vi kan begynde at se frem mod næste weekend, hvor den står på glaspustning, fest og skydning hos Alex og Jaime :)

onsdag den 18. marts 2009

En hård pille at sluge...

Vi har fundet ud af noget overraskende og lidt identitets-krise-fremkaldende i de sidste par dage... Danmark er ikke, rent geografisk, en del af Skandinavien. Ergo vi er ikke skandinaver! Her har man gået hele sit liv og troet at man var en del af Skandinavien og BANG - så er den drøm pludselig ovre!

mandag den 16. marts 2009

Så fik vi da vist lige opdateret jer, hva'?

Det var så hele 3 indlæg på én gang, det undskylder vi :) Og her kommer det fjerde så! Hehe! Vi syntes bare lige, at vi ville klargøre, at der er 3 indlæg og en MASSE nye billeder, så bliv ved med at køre ned ude i siden, så I ser alle de nye billeder!

Vi glemte også lige at nævne, at I nok ikke skal regne med at høre så meget fra os de næste par uger. I denne uge har vi en masse eksamenslæsning, som kommer til at tage vores tid, og på fredag er det så endelig blevet tid til den længe ventede Spring Break!
Planen er som følger: Anna, Simone, Xander, Maarten, Jon og os har lejet en stor bil. Fredag formiddag kører vi til det nordlige Californien, hvor vi tilbringer natten på et hotel nær Redwood Forest National Park - Redwood træer er ENORME, og vi glæder os til at være totalt Natur Ulla for en dag og gå på oplevelse i nationalparken. Lørdag eftermiddag går turen så videre til downtown San Francisco, hvor vi har et hotelværelse for én nat. Fra søndag til onsdag kan vi bo gratis hos Jons mor, som bor lidt uden for San Francisco. Onsdag kører vi så til Lake Tahoe, som ligger i Californien, men lige på grænsen til Nevada. Her står den igen på smuk natur, måske hiking og ski, og forhåbentlig afslapning og hygge i de dejlige omgivelser - hvor vi forresten også kan bo gratis hos Simones mors ven :) Lørdag går turen hjemad, og eftersom det er en køretur på 11 timer har vi tænkt os at stoppe ca. halvvejs og finde et hyggeligt motel i en lille by, hvor vi kan finde noget underholding og vente med at køre tilbage til Salem til søndag!

Weekend på campus...

I denne weekend skulle vi bare være på campus.

Om fredagen stod den på international fest hos José og Simón (Argentina og Frankrig) inden vi skulle til Serenades – en opvisning hvor Sororities og Fraternities optræder for de andre studerende med en dans, de har øvet sig på i noget, der føles som evigheder (vi ved dette, fordi Simone fra Sydafrika er med i et Sorority, og vi har ikke set skyggen af hende i lang tid, fordi de har haft så travlt med at øve til dette show) – og det var da også ganske underholdende - især Fraternity-drengene, som var noget mere løsslupne end tøserne. Efter showet - som foregik til midnat, hvilket ikke efterlader mulighederne mange, da alt lukker kl. 2 - var der lidt problemer med at finde ud af, hvad vi så skulle finde på. Nogle ville nok mene, at vi burde være gået i seng, men vi følte dog selv at vi sagtens kunne holde den kørende lidt endnu, hvilket resulterede i at Helle crashede i Maartens seng (han var der dog ikke selv) og Mette endte med at sove på et dejligt varmt badeværelses gulv i José og Simón's hus…. Uppsa!!

Lørdag var mest en slapper dag. Der var ikke så meget energi tilbage, så vi fik ikke lavet de store planer. Mette tog den simple udvej med pizza og film, hvorimod Helle var lidt mere social og tog på sushi restaurant. Her mødte hun en totalt smadret kinesisk tjener, som virkelig satte prikken over i'et på en ellers lidt kedelig lørdag aften. Hun var simpelthen det mest absurd høflige menneske uden et gram situationsfornemmelse, hvilket medførte mange umotiverede grineflip under middagen. Efter filmen måtte Helle give efter for træthed og tog tilbage til Mette og Aleksi for at slutte aftenen af med en film. :)

WU's got talent - det kan kun blive godt :)

Onsdag aften, den 11. marts, var der talent show her på Willamette, og det var simpelthen en oplevelse. Folk dansede, spillede, sang, hoppede på bolde og jonglerede - nogle bedre end andre må vi nok indrømme, og aftenen var mere end underholdende. Helle grinede stort set fra start til slut - I ved hvor nem hun er at underholde. Aftenen blev selvfølgelig sluttet af med en tur på Ram... Åh gode gamle Ram, hvad skulle vi gøre uden det sted…?

Og når nu vi elsker Ram så højt, er det jo klart, at vi blev lidt skuffede, da vi loyalt mødte op søndag aften (i går) og blev nødt til at gå igen, fordi der simpelthen bare var så proppet – det gør bare lidt ondt :( Men okay, når hele menukortet er halv pris søndag aften er det vel, hvad man kan forvente!!

Første weekend uden hinanden

To weekender er gået siden sidst, og nu begynder den dårlige samvittighed lige så stille at snige sig op på os. I venter jo sikkert på at høre det sidste nye herfra. Vi undskylder, tiden flyver....

Weekenden fra d. 6. til den 8. var en splittet weekend - vi tilbragte for første gang i USA weekenden forskellige steder.
Mette havde en romantisk weekend med Aleksi, og Helles weekend var vist en smule vildere end det. Eller det siger rygterne i hvert fald - Helle nægter at udtale sig ;)
Mette og Aleksi kørte sydpå, hvor de havde lejet en hytte. Det meste af tiden blev brugt på hygge, rødvin og god mad, men lidt sight seeing blev det dog også til. Om lørdagen var planen at se Crater Lake som efter sigende skulle være helt fantastisk smuk, men pga. for meget sne holdt den plan, så det blev til en lang gåtur til varme kilder i stedet. Søndagen stod på udforskning af den lokale natur og en fisketur uden held. Weekenden sluttede mandag eftermiddag, og det pludselige skift til sommertid skabte en del forvirring, og det endte med, at Mette missede sin time på trods af en del stress og jag om morgenen og stor indsats for at nå det. I det mindste var hun i god tro, hun kunne jo ikke vide at alle vi andre var en time foran hende!


Majo fra Equador havde fødselsdag om fredagen og holdt Bad Taste Party - her brugte Helle selvfølgelig sin fredag aften sammen med de andre internationale og folk var simpelthen helt unikt grimme :) Aftenen foregik dog forholdsvis stille og roligt for Helles side, da hun skulle til vinsmagning og rundvining på vingården om lørdagen, og havde lovet sig selv ikke endnu engang at møde op med tømmermænd.


Vinsmagningen var en stor succes på trods af dårligt vejr - det er utroligt hvad masser af vin, ost og pærer kan gøre for en trist, grå lørdag formiddag :)


Lørdag aften var så til gengæld en lidt vildere aften, og den store flaske vodka blev fundet frem endnu engang, da flokken var blevet inviteret til en Euro-trash fest ved vores peer adviser Andrew. Har kun hørt rygter, men det var vist en god fest, ikke Helle? ;)

mandag den 2. marts 2009

Mount Hood og Portland

Så er endnu en uge gået, og vi er klar til at fortælle jer lidt om, hvad vi har oplevet af spændende ting! :)



Det har været en FANTASTISK weekend - intet mindre... :D Den begyndte med en tur på ski! Vi startede lige fredag med en eksamen i psykologi (2. eksamen på 1 ½ måned, åh gud!!), derefter gik turen til Hertz, hvor vi lejede to biler. Så gik jagten på snekæder ind! Vi endte med 4 par, hvoraf 3 ikke passede til bil nummer 2 - åh gru! Heldigvis passede par nummer 4, og så gik turen til Mount Hood. Vi var som små børn hele vejen, fordi alle glædede sig så meget: "Are we there yet??", "Where is the mountain??", "Can you go any faster??"... Og det var det hele værd, da vi endelig kom frem! Vi havde den mest fantastiske eftermiddag og aften på ski. På vejen hjem fór vi vild - eller det tror vi i hvert fald vi gjorde, for køreturen tog 3 timer - og egentlig skulle den højest tage 1 ½-2 timer! Men hjem, det kom vi :)



9 af os (vi var vist 19 afsted på skituren) skyndte os i seng, for vi skulle helst være friske - lørdag gik turen nemlig til Portland. På vejen stoppede vi i en Walmart, hvilket var en stor kulturel oplevelse for os allesammen - til amerikanernes store undren! Men man har bare hørt så meget om Walmart, at vi måtte stoppe :) Mette skræmte nær livet af Xander, som var chauffør i vores bil, da hun så Walmart. Hendes begejstring var simpelthen så stor, at hun måtte skrige, da det gik op for hende, hvor vi var på vej hen!



Weekenden i Portland var bare skøn! Vores hostel var virkelig fint, og vi fik et stort rum helt for os selv. På en eller anden måde endte vi på en bar/bryggeri ca. 5 minutter efter vi kom frem, og så var stemningen ligesom lagt. Det blev lige til en gåtur gennem byen, et kig på verdens største boghandel, Powell's (den er i 5 etager og fylder en hel blok!!!), lidt shopping og så var vi ellers klar til næste bar. Vi ved ikke helt, hvorfor det ender sådan, men vi tror måske at The Dutch Guys, Xander og Maarten, bærer skylden - de tænker ikke på andet end hvor vi skal få næste øl :)



Vi endte på "én af Portlands bedste restauranter" - det var i hvert fald hvad manden der lokkede os derind fortalte os - hvor vi spiste 7-dollars pasta fra deres happy-hour menu! :D Det var faktisk rigtig lækker mad og vi fik god og billig vin der også, men Portlands bedste - det tvivler vi nu på :) Efter maden gik turen tilbage til vores hostel, og efter et par øl og en masse sjov gik vi ud for at opleve Portlands natteliv. Vores flok splittedes i folk der ville på natklub og folk der ville på bar. Vi var begge i den sidste gruppe, og vi havde den sjoveste aften hidtil!



Om søndagen var alle ret bombede, så vi fandt en lille cafe, spiste god brunch og kørte ned for at se en kinesisk have, som er en af Portlands seværdigheder (vi blev jo nødt til at være LIDT kulturelle :)). Derefter gik turen hjem mod Salem og Willamette igen.



Det har uden tvivl været en fantastisk weekend! Dem må der gerne komme flere af i fremtiden :D