Happy Faces

Happy Faces
Det her er så glade Willamette gør os :)

mandag den 16. marts 2009

Første weekend uden hinanden

To weekender er gået siden sidst, og nu begynder den dårlige samvittighed lige så stille at snige sig op på os. I venter jo sikkert på at høre det sidste nye herfra. Vi undskylder, tiden flyver....

Weekenden fra d. 6. til den 8. var en splittet weekend - vi tilbragte for første gang i USA weekenden forskellige steder.
Mette havde en romantisk weekend med Aleksi, og Helles weekend var vist en smule vildere end det. Eller det siger rygterne i hvert fald - Helle nægter at udtale sig ;)
Mette og Aleksi kørte sydpå, hvor de havde lejet en hytte. Det meste af tiden blev brugt på hygge, rødvin og god mad, men lidt sight seeing blev det dog også til. Om lørdagen var planen at se Crater Lake som efter sigende skulle være helt fantastisk smuk, men pga. for meget sne holdt den plan, så det blev til en lang gåtur til varme kilder i stedet. Søndagen stod på udforskning af den lokale natur og en fisketur uden held. Weekenden sluttede mandag eftermiddag, og det pludselige skift til sommertid skabte en del forvirring, og det endte med, at Mette missede sin time på trods af en del stress og jag om morgenen og stor indsats for at nå det. I det mindste var hun i god tro, hun kunne jo ikke vide at alle vi andre var en time foran hende!


Majo fra Equador havde fødselsdag om fredagen og holdt Bad Taste Party - her brugte Helle selvfølgelig sin fredag aften sammen med de andre internationale og folk var simpelthen helt unikt grimme :) Aftenen foregik dog forholdsvis stille og roligt for Helles side, da hun skulle til vinsmagning og rundvining på vingården om lørdagen, og havde lovet sig selv ikke endnu engang at møde op med tømmermænd.


Vinsmagningen var en stor succes på trods af dårligt vejr - det er utroligt hvad masser af vin, ost og pærer kan gøre for en trist, grå lørdag formiddag :)


Lørdag aften var så til gengæld en lidt vildere aften, og den store flaske vodka blev fundet frem endnu engang, da flokken var blevet inviteret til en Euro-trash fest ved vores peer adviser Andrew. Har kun hørt rygter, men det var vist en god fest, ikke Helle? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar